Om Aunslev

Avnslev er første gang nævnt 1231 i formen Agnslef. Forleddet er sandsynligvis en form af mandsnavnet Aghin. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Af det 1002 ha store ejerlav var i 1682 kun 40% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af eng og skov.

Ejerlavet takseredes som følge af den ekstensive udnyttelse ret lavt til 141 tdr. htk. i 1684 mod 189 tdr. i 1844. Omkring 1500 omtales Avnslev Ålykkeskov, der da var delt i to bol til henholdsvis selvejergårdene og præsten.

Af det oprindelige ejerlav er udskilt en række torper: Regstrup, Skalkendrup og Korkendrup. At dømme efter kirkens isolerede placering og Avnslevs ejendommelige dobbelt-by struktur kunne det tænkes, at der ligger en forgængerbebyggelse ved kirken.

Ud mod kysten opstod i 1500-1600-tallet en række fiskerhuse og fiskerlejer, heriblandt Nordenhuse. Et sådant fiskerhus gav i 1667 en afgift på 1/2 tdr. saltet bæltsild, 1 skæppe gode nødder og 3 hoveridage om året. Gården Skrøbeshave i ejerlavets østlige del nævnes fra 1500. Avnslev stjerneudskiftedes i 1794-95, og siden er 19 gårde flyttet ud.

Godsejere og selvejere:

Byen rummede i højmiddelalder en del selvejergods og var i 1200-tallet fjerdingsby i herredet. I 1537 var der 3 selvejergårde i byen.

Her foruden havde kronen 2 fæstegårde, ligesom der var et betydeligt indslag af kirke-gods. I 1462 erhvervede Skt. Hans Kloster 1 gård i Avnslev, medens Nyborg præsten erhvervede 1 gård i 1472. I 1664 var kronen dominerende, idet kirkegodset (Nyborg og Avnslev kirker og præsten, Odense Hospital) udgjorde ikke færre end 10 gårde heraf. I forbindelse med krongodsets frasalg overgik en stor del af godset til den nyoprettede hovedgård Juelsberg, der i 1775 havde 13 gårde (inkl. Skrøbeshave), medens Hindemae på dette tidspunkt havde en enkelt gård. Endnu i 1844 var Juelsberg gods intakt, medens den øvrige del af byen da var overgået til selveje. I 1903 var der stadigt et betydeligt antal fæsteenheder tilbage.

Landsbyens udvikling:

Antallet af gårde synes svagt stigende fra 1500-1700-tallet. Overgangen til selveje ledsagedes af moderat ekspansion i gårdtallet.

Hustallet er påfaldende højt i 1610, formentlig som følge af at fiskehusene langs kysten er medregnet. I det 19. årh. ekspanderede hus og befolkningstallet i normalt omfang.

Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret. Byen blev stærkt ødelagt under svenskekrigene 1657-60. Ved kirken ligger et hospital fra 1758, der nu er indrettet til museum. I en lille skov ved Skrøbeshave findes højryggede agre.

Areal:

1002 ha. heraf er 40% opdyrket i 1682.

Driftssystem:

Trevangsbrug

Udskiftningsår:

1794-95

Udskiftningstype:

Stjerneudskiftning.

Befolkning: 417 (2013).

 

Kilde: Odense Bys Museer